Der findes sikkert ikke to gourmet’er i verden, der har samme mening om mad og vin.

Du går imidlertid ikke helt forkert i byen, hvis du følger nedenstående foreslag.

Så mange glas pr. flaske:

Rød- og rosé vine ca. 6 glas

Hvid- og rhinskvine ca. 8 glas

Dessertvine og sherry ca. 15 glas

Champagne ca. 7 glas

Cognac og likør ca. 15 glas

Hvor meget drikkes der:

Velkomstdrink ca. 1,5 glas pr. person

Forret ca. 2 glas pr. person

Hovedret ca. 3 glas pr. person

Dessert ca. 1,5 glas pr. person

Cognac / likør max. 1 glas pr. person

Sodavand / øl ca. 3 glas pr. person

Serveringstemperaturer:

Hvidvine 8-10 grader

Rødvine 17-20 grader

Champagne 12-15 grader

Dessertvine 12-15 grader

Cognac 17-20 grader

Likør stuetemperatur

Velkomstdrink:

Martini med is (f.eks. 1/2 rosso & 1 dry)

Et glas koldt hvidvin eller rosé

Champagne eller mousserende vin

Kirr (1 cl. Creme de cassis & 10 cl. tør hvidvin)

Kirr Royal (som Kirr, men med champagne)

Campari Orange (2 cl. Campari & 8 cl. appelsinjuice)

Tropical Bowl (1 cl. vodka/rom, 1 cl. cointreau, 4 cl. hvidvin, 6 cl. tropicaljuice samt masser af frugt)

Prøv at skænke i høje glas, eventuelt med en isterning i, eller hav en spand med isterninger stående så gæsterne kan forsyne sig. Husk at have noget uden alkohol, helst i samme type glas som den “rigtige” velkomstdrink.

Vine til maden:

Sammensætningen af mad og vin er også afhængig af årstiden. Om sommeren spiser man ofte lettere, og hertil præsenterer afkølede hvid- og rosévine sig glimrende. Om vinteren spiser vi ofte lidt tungere mad, hvortil lidt kraftigere vine passer bedre. Så tænk på menusammensætningen når I vælger vinene. Champagne og rosé (tør), er vine der kan drikkes til næsten alt. Husk altid at have danskvand eller isvand på bordet.

Forretter:

Fisk (mager): Her vælges bedst en tør hvidvin.

Fed eller røgefisk: Her vælges en halvtør med mere aroma (f.eks. Alsace vine).

Skaldyr: Her vælges en tør og ukrydret hvidvin.

Suppe: Her vælges tør kølig sherry / hvidvin.

Kød: Som ved hovedretter.

Hovedretter:

Fisk: Som ved forretter.

Fjerkræ: Her vælges kraftig hvidvin eller let rødvin (bourgogne)

Svinekød: Her vælges mousserende hvidvin eller halvsød og fyldig rødvin

Kalvekød: Her vælges kraftig hvidvin, tør rosé eller en enkel rødvin uden garvesyre.

Rødt kød: Her vælges en tør, kraftig og karakterfuld rødvin (god bordeaux).

Oksesteg: Som kalv eller rødt kød.

Lam: Her vælges en halvsød og fyldig rødvin eller en Rioja.

Fuglevildt: Som fjerkræ eller kalvekød.

Dyrvildt: Som rødt kød eller oksesteg.

Oste:

Som hovedregel drikker man en tør rødvin til oste, men har man en del skimmeloste på menuen, kunne man prøve en kraftig og aromatisk hvidvin.

Desserter:

Jo kraftigere desserten er, jo kraftigere og sødere skal man vælge sin dessertvin. Det kan være: Portvin, Madeira Sauterne, Muscat de Beaume de venice, eller de tyske Eiswein og Beerenauslese.